Denne workshop kommer til at handle om de auyrvediske grundprincipper, og om hvordan du kan bruge dem i hverdagen. Vi vil tale om elementerne. æter, luft, ild, jord og vand, da disse bruges til at beskrive funktioner i alt – herunder også krop, sind og ånd.
De bruges også til at beskrive og forklare doshaerne, vata, pitta og Kapha, som er 3 forskellige konstitutioner, der fortæller os om hvordan vi har det som mennesker, fysisk og psykisk -endda åndeligt.
Alle er født med en helt egen konstitution kombineret af de 3 doshaer – men der kan opstå ubalancer. Du vil lære at anvende denne viden til at passe godt på dig selv. Du vil få eksempler på hverdagspraksisser, der kan hjælpe dig til at bringe din krop i balance, og vi taler om, hvordan de forskellige ubalancer kan føles, så du nemmere kan identificere dem.
Vi taler om krydderier, olier, meditationer og te. Vi taler om simple ting i hverdagen, der kan forårsage ubalance eller støtte balancen.
Vi kommer til at have mere fokus på ayurvedisk egenomsorg i forår og tidlig sommer.
Vil du bruge 3 timer på at dykke ned i den ayurvediske verden og få nogle værktøjer til hverdagen med hjem, så er du velkommen.
Tag en notesbog med og behageligt kluns på – så ses vi!
Det koster 300 kr. og du tilmelder dig via Samavesas hjemmeside HER